Læs om helbredstillæg her, inden du søger
Vi henter oplysningerne om din og din eventuelle ægtefælle/samlevers likvide formue fra den seneste tilgængelige årsopgørelse fra Skattestyrelsen, medmindre du selv har givet os nye oplysninger.
Der føres løbende kontrol af formuegrundlaget til ældrechecken.
Din likvide formue pr. 1. januar kan bestå af:
- Kontantbeholdning: Det kan både være kontanter, som du har derhjemme eller opbevarer i fx en bankboks.
- Indeståender i pengeinstitutter: Det samlede beløb, du havde stående på dine konti i danske og udenlandske pengeinstitutter. Inklusive udenlandske obligationer og pantebreve.
- Danske obligationer: Kursværdien af af danske obligationer
- Aktier: Kursværdien af deponerede børsnoterede aktier og kursværdien af investeringsbeviser
- Selvstændig: Hvis du er selvstændig, skal du være opmærksom på, at indestående fra din virksomhedskonto bliver regnet med i din likvide formue, hvis formuen fra virksomheden fremgår på din personlige årsopgørelse under dit CPR-nummer.Det gælder også, hvis din eventuelle ægtefælle/samlever har indestående fra en virksomhedskonto.
Fast ejendom:
- Uudnyttet rådighedsbeløb fra nedsparingslån, nedsparingskredit eller kassekredit med pant i friværdien i din faste ejendom. Det gælder de beløb, som du har råderet over.
- Pantebreve i dansk depot, der er knyttet til fast ejendom.
- Som udgangspunkt skal du ikke oplyse om friværdi i fast ejendom, da det ikke kan fratrækkes din likvide formue, medmindre det falder ind under ovenstående lån.
Det skal du være opmærksom på:
- Gæld: Du skal ikke oplyse om gæld, da det ikke kan fratrækkes din likvide formue.
Som udgangspunkt kan en kassekredit ikke fratrækkes din likvide formue. I særlige tilfælde kan kassekredit have betydning for opgørelsen af din likvide formue. Læs mere herom under ’Fast Ejendom’ og Uudnyttet rådighedsbeløb. - Fradrag i indestående fra december måneds pensionsudbetaling: Du skal oplyse om de indkomster, som du fik udbetalt i slutningen af december, og som du skal anvende til dækning af dine leveomkostninger primært i januar måned, da det kan fratrækkes din likvide formue. Social pension og ATP betragtes altid som indkomster, der skal fratrækkes din likvide formue. Derudover kan det også være løn eller anden pensionsudbetaling, men derimod som udgangspunkt ikke engangsudbetaling for eksempel fratrædelsesgodtgørelse eller et aktieudbytte.
- Ubrugte beløb fra ekstra økonomisk støtte: Du skal oplyse om eventuelle ubrugte beløb fra din udbetaling af ekstra økonomisk støtte fra 2022 og 2023, da det kan fratrækkes din likvide formue.
Hvis du har fået erstatning eller godtgørelse
Du skal være opmærksom på, at der i visse tilfælde kan fratrækkes erstatningsbeløb ved opgørelse af din likvide formue. Du skal oplyse den del af erstatningen, der endnu ikke er brugt.
Det gælder erstatning for:
Godtgørelse:
- Godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade (gælder også erstatning udbetalt for svie og smerte, Godhavnsdrengene og grønlændere som var en del af et samfundsforsøg).
- Godtgørelser og afkast af godtgørelser til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede. Dette gælder også erstatninger og afkast af erstatninger, jf. lov om erstatninger for skader ved lsd-behandling.
Kritisk sygdom: Erstatning fra forsikring mod kritisk sygdom (fradraget er maks. 150.000 kr.). Forsikringsbeløb kan fratrækkes din likvide formue i op til 5 år efter beløbets udbetaling.
Tab af erhvervsevne: Erstatning for tab af erhvervsevne på grund af personskade.
Hvis du har en ægtefælle/samlever
Det er din og din ægtefælle/samlevers samlede likvide formue, der er bestemmende for, om du kan få ældrecheck:
- Din ægtefælle/samlever er pensionist: Din ægtefælle/samlever skal oplyse sin egen formue. Har I fælles formue, skal din ægtefælle/samlever stadigvæk oplyse formue. I skal hver især oplyse halvdelen af jeres fælles formue.
- Din ægtefælle/samlever er ikke pensionist: Du skal oplyse din egen og din ægtefælle/samlevers formue. Har I fælles formue, skal du oplyse halvdelen som din egen formue og den anden halvdel som din ægtefælle/samlevers formue.
Du skal oplyse din formue til Udbetaling Danmark i forbindelse med, at du ansøger om helbredstillæg. Du får vejledning om, hvordan du skal gøre i praksis, i forbindelse med at du sender din ansøgning til kommunen.
Det har ikke betydning for udbetalingen af dit helbredstillæg, hvis din formue ændrer sig i løbet af året, så den overstiger formuegrænsen på 108.200 kr. (2026) 103.100 kr. (2025). Men hvis din formue er over formuegrænsen, når din formue bliver gjort op i den årlige opgørelse, har du ikke længere ret til helbredstillæg.
Hvis din personlige tillægsprocent ændrer sig, kan der dog ske ændringer i den løbende udbetaling af helbredstillægget. Din personlige tillægsprocent omregnes løbende, hvis fx dine indtægter ændrer sig mere end rent midlertidigt. En omregning i løbet af året medfører ikke, at din formue skal vurderes på ny inden årets udløb.
Prisaftaler
Viborg Kommune har indgået prisaftaler med nedenstående butikker og behandlere. Selvom vi har indgået disse prisaftaler, er du velkommen til at vælge en anden leverandør.
Du kan få dækket op til 85% af den aftalte pris på behandlingen.
Leverandører:
- Tandprotesehuset Viborg, Stadion Alle 21, 2. sal, 8800 Viborg
- Tandproteseteamet v/ Klinisk tandtekniker Flemming Finøen,
Ll. Sankt Peder Stræde 19, 8800 Viborg
Prisaftale gældende fra 1. februar 2023 på tandproteser i henhold til udvidet helbredstillæg
Forbehandlinger
|
Beskrivelse |
Enhedspris |
|
Klinisk undersøgelse |
447,- kr. |
|
Kontrol/undersøgelse |
258,- kr. |
Nye tandproteser inkl. kontrol
|
Type |
Enhedspris |
|
Helsæt proteser, over- og underprotese |
11.544,- kr. |
|
Over- eller underprotese |
6.621,- kr. |
|
Immediattillæg pr. protesedel |
2.218,- kr. |
|
Stålunitorprotese monteret inkl. udslibninger |
10.808,- kr. |
|
Akryl delprotese med støbte bøjler inkl. udslibninger |
8.488,- kr. |
|
Gingivalt understøttet delprotese inkl. evt. bøjle og udslibninger |
7.356,- kr. |
|
Indsættelse af attachment i eksisterende protese |
2.037,- kr. |
|
Tillæg ved patologiske forandringer m.v. |
2.274,- kr. |
|
Non allergisk materiale (hvor læge dok. foreligger) |
2.263,- kr. |
Duplikering/rebasering inkl. justeringer
|
Type |
Enhedspris |
|
Duplikering/rebasering pr. protesedel inkl. justeringer |
2.603,- kr. |
|
Provisorisk rebasering pr. protesedel inkl. justeringer |
736,- kr. |
|
Blødt blivende basis pr. protesedel |
1.415,- kr. |
Udvidelse, reparation og nødbehandling
|
Type |
Enhedspris |
|
Mere omfattende reparation (revnet protese eller ganeplade) |
1.239,- kr. |
|
Mindre reparation (tand fastsat) |
905,- kr. |
|
Tillæg for ny tand eller bukket bøjle |
232,- kr. |
|
Ilagt forstærkning |
368,- kr. |
|
Udvidelse af protese efter aftryk |
1.460,- kr. |
|
Udvidelse af unitorprotese efter aftryk |
1.913,- kr. |
|
Efterfølgende tand eller bøjle |
286,- kr. |
Leverandører:
- Tandprotesehuset Viborg, Stadion Alle 21, 2. sal, 8800 Viborg
- Tandproteseteamet v/ Klinisk tandtekniker Flemming Finøen, Ll. Sankt Peder Stræde 19, 8800 Viborg
Prisaftale på fodpleje i henhold til udvidet helbredstillæg gældende fra 1.7.2022
|
Behandlingstype |
Enhedspris |
|
Behandling i klinik (pris pr. behandling) |
420,- kr. |
|
Behandling i eget hjem/på plejecenter inkl. kørsel (pris pr. behandling) |
525,- kr. |
Leverandør:
Viborg Helsepraktik
Sundhedshuset
Toldboden 1, 4. sal B
8800 Viborg
Hvis du fx køber en brille, der er dyrere end den pris, vi har aftalt med optikeren, skal du selv betale prisforskellen.
Tilsvarende skal du betale prisforskellen, hvis du vælger at få hjælp hos en anden end dem, vi har indgået prisaftale med.
Sådan udbetales dit tilskud
I de fleste tilfælde sørger din tandlæge, fysioterapeut mv. for at fratrække dit tilskud, inden du betaler regningen.
Har du en regning, hvor tilskuddet ikke var trukket fra, inden du betalte, kan du sende eller aflevere regningen til Borgerservice. Så sørger vi for, at dit tilskud hurtigst muligt indsættes på din NemKonto.
Send eller aflever regningen til
Viborg Kommune
Att. Borgerservice
Prinsens Alle 5
8800 Viborg

Har du spørgsmål til helbredstillæg?
Kontakt
Borgerservice
8800 Viborg
Telefontid | Kl. |
|---|---|
Mandag - tirsdag | 10.00 - 12.00 |
Onsdag | Lukket |
Torsdag - fredag | 10.00 - 12.00 |
